Stærkere satsning på teknologisk udvikling for at kunne betjene vores kunder med ny innovation og løsninger, der skaber sikkerhed, tryghed og muliggør god omsorg.
Safecall Denmark Aps er markedsleder inden for mobile tryghedsalarmer og lokaliseringsteknologi i Danmark. Sensio AS har en lignende position med Safemate-mærket i Norge.
Markedet for tryghedsalarmer er blevet digitaliseret i de senere år, og funktionaliteten har udviklet sig hurtigt. Andelen af tryghedsalarmer, der også er mobile med indbygget lokaliseringsteknologi, vokser hurtigt og inden for dette område er Safecall og Safemate de største leverandører til sundheds- og velfærdssektoren. Virksomhederne samler nu kræfterne for yderligere at fremskynde udviklingen af ny teknologi og udvikle bedre løsninger til kunderne.
– Vi har et meget stort potentiale for at kunne betjene vores kunder endnu bedre som en samlet virksomhed, da Safecall og Safemate passer så godt sammen, siger Tommy Rasmussen, direktør for Safecall Denmark ApS.
– Med stadigt stigende krav til hurtigere udvikling og større innovation er det naturligt, at kvalitetsleverandører søger sammen for at kunne efterkomme markedets ønsker bedre.
– Vi ser, at vi bruger en meget stor del af virksomhedernes indtægter på at udvikle vore platforme yderligere, siger Johan Anstensrud, direktør for Sensio AS.
– Nu kan vi kombinere udviklingen på dette område og skabe væsentligt hurtigere og bedre udvikling end i dag.
Innovation og udvikling
Begge virksomheder har også løsninger, der kan tilbydes til eksisterende kunder på tværs af virksomhederne efter blot et par måneder. På denne måde forventes det, at kunder og partnere også efter få måneder vil kunne drage fordel af forbedrede løsninger.
– Formelt er fusionen trådt i kraft ved at Sensio AS, har erhvervet Safecall Denmark ApS.
Safecall vil fortsat eksistere med Tommy Rasmussen som direktør og betydelig medejer af Sensio Holding.
Alle medarbejdere hos Safecall fortsætter i deres nuværende job og det danske kontor vil fortsat være i Askov ved Vejen
Sensio AS er en del af Sensio Holding AS. Sensio Holding er et hurtigt voksende norsk-baseret software- og elektronikfirma med en omsætning på cirka 200 millioner NOK i år. Virksomheden er markedsleder inden for sine områder på det kommunale og private marked i Norge og nu også med en meget stærk position i Danmark.